SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Mange virksomheder overser ofte det forhold, at virksomhedens leverandører fremsender deres salgs- og leveringsbetingelser med ordrebekræftelse og lign. til virksomheden. I tilfælde af en tvist mellem parterne skal der ofte tages stilling til, om disse salgs- og leverings-betingelser må anses for vedtagne mellem parterne, og i bekræftende fald skal betingelserne fortolkes og deres gyldighed bedømmes. 

Udgangspunktet i dansk ret er, at der indenfor erhvervsforhold er aftalefrihed - dvs. at salgs- og leveringsbetingelserne som hovedregel skal lægges til grund, hvis de må anses for aftalte mellem parterne. Domstolene bestræber sig dog på, via fortolkning, at nå til rimelige resultater. 

Under alle omstændigheder bør virksomheden dels overveje at have ajourførte og afbalancerede egne salgs- og leveringsbetingelser, ligesom man bør ofre ressourcer på at sætte sig nærmere ind i sine samarbejdspartneres betingelser. Endelig bør salgs- og leveringsbetingelserne sammenholdes med virksomhedens erhvervs- og produktansvarsforsikringer. 

 

Hovedgaden 22 • 2970 Hørsholm
telefon 45 16 15 17 • fax 45 16 18 55 • email adv@tyndeskov-ulrich.dk